Beskyt medarbejderne ved at identificere kemiske risici i arbejdsmiljøet
Alle der anvender kemikalier skal være opmærksomme på hvilke risici arbejdet medfører. Derfor skal medarbejderne have tilstrækkelige oplysninger om kemikalierne og om, hvordan de kan beskytte sig selv. Som et led i dette, er det nødvendigt at arbejdsmilijøorganisationen foretager såkaldte risikovurderinger, som langt hen ad vejen indfrier kravet om APV (ArbejdsPladsVurdering) for identificerede processer.
Arbejdsrelaterede sygdomme og ulykker kan få alvorlige konsekvenser for virksomheden i form af tabt produktion, fraværende arbejdsstyrke og ødelagt udstyr. Når der foretages risikovurderinger på risikable proceser med deraf afledte instruktioner, vil arbejdsmiljøorganisationen proaktivt blive opmærksom på arbejdsmiljøudfordringer, som kan lede til ulykker.
Derfor er det essentielt at foretage risikovurderinger regelmæssigt og systematisk. Det er ikke kun vigtigt at foretage risikovurderinger for at sikre arbejdsmiljøet, det er også et lovkrav, som skal overholdes jf. krav om APV.
Intersolia’s kompetente EHS-konsulenter har stor erfaring med at vejlede virksomheder i risikovurderingsprocessen for at skabe et sikkert arbejdsmiljø med holdbare løsninger.
Ønsker du at vide, hvordan vi kan hjælpe dig med dine risikovurderinger? Kontakt os herunder.
Hvad er en risikovurdering?
“Risiko” er et produkt af sandsynligheden for, at der vil forekomme sygdomme eller ulykker og de medførende konsekvenser. At en risiko opstår, skyldes normalt en kombination af den måde, tingene er organiseret på, samt menneskelige og tekniske faktorer. Risikovurderinger handler om at være et skridt foran ved at forudse farer. Det er en måde at forhindre ulykker på, som endnu ikke er sket.
Ved hjælp af en risikovurdering kortlægger arbejdsmiljøorganisationen virksomhedens arbejdsmiljø og gennemgår forskellige risikoscenarier. Risikovurderingen udarbejdes, dokumenteres og efterfølges af en handlingsplan med en arbejdsinstruktion for den vurdererede proces.
Udover at være et essentielt hjælpeværktøj til det daglige arbejde, er risikovurderinger også vigtige at kunne fremvise under tilsyn fra myndighederne.
Risikovurderinger af det kemiske arbejdsmiljø
Der foretages risikovurderinger i alle brancher og i den danske industri skal vurderingerne også inkludere det kemiske arbejdsmiljø. Der stilles både krav til risikovurderingsarbejdet i EU´s kemikalielovgivning, REACH og i de danske bekendtgørelser fra Arbejdstilsynet under Erhvervsministeriet.
I en risikovurdering for en proces der kræver brug af kemikalier, skal du både tage højde for kemikaliernes iboende egenskaber (giver konsekvens) og eksponeringsmuligheder (giver sandsynlighed).
Slutbrugeren bliver informeret om de iboende kemiske egenskaber på et kemikalies produktetiket og i det tilhørende sikkerhedsdatablad. Men denne generiske risikoprofil tager ikke højde for din specifikke arbejdssituation og eventuelt sekundære risici der måtte være forbundet til processen. Derfor er risikovurderingerne et vigtigt grundlag for at sikre et sundt arbejdsmiljø.
Formålet med risikovurderinger for brug af kemikalier, er at træffe en beslutning om de beskyttelsesforanstaltninger der skal anvendes og om de er tilstrækkelige for at sikre de involverede medarbejdere. Vurderingerne danner også grundlag for at analysere behov for yderligere handlinger.
En risikovurdering for en proces der kræver brug af kemikalier bør omfatte en analyse af hvordan, hvornår, hvor og hvor længe eksponeringen for kemikalierne foregår. Vurderingen skal også indeholde data om hvilke beskyttelsesforanstaltninger der er tilgængelige på virksomheden herunder bl.a. ventilation, værnemidler, førstehjælpsudstyr og affaldshåndtering (i forhold til miljøpåvirkninger).
Hvornår og hvor ofte skal der foretages en risikovurdering?
Der skal selvfølgelig udarbejdes en risikovurdering for processer der kræver brug af kemikalier, når der arbejdes med farlige kemiske stoffer og materialer eller med arbejdsprocesser, hvor der udvikles farlig kemi – uanset virksomhedens størrelse.
Arbejdsmiljøorganisationen skal opdatere risikovurderingerne, hvis der sker ændringer i virksomheden eller i den måde hvorpå kemikaliet håndteres. Ændringer kan f.eks. omfatte:
- Ændring i arbejdsmetoder eller arbejdstider
- Nyt eller opdateret arbejdsudstyr der skal bruges til processen
- Ændringer i værnemidler eller ventilation
- Erstatning af et eller flere kemikalie(r) eller indførsel af nye kemikalier
- Bygningsrenoveringer eller nybyggerier
Minimum hvert tredje år skal risikovurderingerne gennemgås for at undersøge om der er behov for yderligere handlinger eller om nogen af de aktuelle foranstaltninger er overflødige. Vedligeholdelsen af risikovurderinger er et kontinuerligt arbejde og ikke kun noget, man blot udfører en enkelt gang.
Sådan udføres en risikovurdering
Hvordan foretager man så en risikovurdering? Flere elementer er afgørende for, at risikovurderingen bliver retvisende. I dette afsnit ser vi på, hvem der er ansvarlig, hvilke kemikalier og arbejdsprocesser der skal risikovurderes, og hvad selve risikovurderingen skal indeholde.
Hvem foretager risikovurderingen - og hvem er ansvarlig?
Arbejdsgiveren er ansvarlig for at sikre, at risikovurderingerne udføres korrekt og at de resulterende arbejdsinstruktioner efterleves. Dette betyder dog ikke, at arbejdsgiveren skal foretage risikovurderingerne, da denne arbejdsopgave kan uddelegeres til en medarbejder der typisk er medlem af arbejdsmiljøorganisation.
Det er afgørende, at medarbejderen forstår, og godkender ansvaret og hvad det indebærer.
Vi anbefaler, at risikovurderingerne udarbejdes i samarbejde med de medarbejdere, der faktisk arbejder med kemikalierne. Medarbejderne kender arbejdsprocesserne i forhold til kemikaliernes anvendelse, herunder de fysiske betingelser og begrænsninger eksisterer.
Hermed er det også muligt at be- eller afkræfte om de nuværende beskyttelsesforanstaltninger er tilstrækkelige og faktisk anvendes af medarbejderne.
Arbejdsmiljørepræsentanten kan med fordel inddrages, da denne ofte har en grundviden om arbejdsmiljøet i den pågældende område. Overvej også om der er behov for ekspertviden, hvis du for eksempel har brug for specifikke arbejdsmiljøtekniske målinger.
Hvad skal risikovurderes?
Der skal foretages risikovurderinger for arbejdsprocesser hvor der anvendes og udvikles farlige kemiske stoffer og materialer. Der kan også foretages risikovurderinger af uklassificerede (tilsyneladende harmløse) kemikalier for at kortlægge om der er sekundære risici i den måde hvorpå kemikaliet anvendes i forhold til processen som helhed.
Det er vigtigt ikke kun at være opmærksom på kemikalierne, når du foretager en risikovurdering. Vurderingerne bør også omfatte situationer hvor der kan opstå andre procesbetingende risici uafhænigt af indgående kemikaliers iboende egenskaber. Eksempler på disse situationer kan være:
- Opvarmning af væske
- Nedrivningsarbejde
- Kemiske reaktioner
- Varmt arbejde såsom svejsning og lodning
- Glatte overflader
- Håndtering af farligt affald
Afhængigt af hvordan kemikaliet anvendes og håndteres i processen, kan der også opstå risici som følge af udvikling af gasser eller støv. Det er derfor vigtigt at gennemgå hele processen grundigt, for at sikre at farlige situationer og reaktioner ikke overses.
Med andre ord er det essentielt at se på arbejdsprocessen som helhed og ikke på det enkelte kemikalie som indgår. Hermed sikres det at risikovurderingen foretages for samtlige kemikalier der anvendes samtidigt og herved også eventuelle kemiske reaktioner og sekundære risici, som ikke bliver opdaget hvis vi kun har øje for det ene kemikalie.
En risikovurdering kan dermed dække et eller flere kemikalier afhængigt af arbejdsprocessen, men omvendt kan et kemikalie også give anledning til flere risikovurderinger, hvis det håndteres i flere arbejdsprocesser.
Hvordan startes arbejdet med kemisk risikovurdering (kemisk APV)?
Intersolia anbefaler følgende fremgangsmåde:
- Identificér arbejdsprocesser hvor der anvendes kemikalier.
- Start herefter med at pulje kemikalierne til processerne.
- Undersøg de potentielle risici i hver proces – både iboende og sekundære.
- Sortér de fundne risici efter potentiel konsekvens og vurdér eksponeringsgrad.
- Udarbejd en handlingsplan med passende foranstaltninger og instruér relevante medarbejdere.
- Kontrollér om de besluttede foranstaltninger har virket.
På risikovurderingen skal det fremgå tydeligt hvem der har udarbejdet den og hvornår den senest er blevet revideret. Den bør underskrives af den arbejdsmiljøansvarlige medarbejder. Informationer skal være let tilgængelige for medarbejderne enten i papirform eller elektronisk.
Kontroller din risikovurdering – er den god nok?
Loven stiller ingen formkrav til hvordan en risikovurdering skal udføres, så den kan foretages på flere måder. Foretag den i samarbejde med arbejdsmiljøorganisationen. Inddrag relevante medarbejdere og medtag eventuelt en ekspert udefra, der kan vurdere arbejdsprocesserne med friske øjne.
Det er essentielt at tilgængeliggøre alle relevante oplysninger om hvilke kemikalier der anvendes og hvordan de håndteres for at sikre at risikovurderingen afspejler virkeligheden.
Hvordan testes om en risikovurdering er god nok?
Tjekliste: Evaluér risikovurderingen
1. Er risikovurderingen opdateret?
Risikovurderingen er relevant, hvis medarbejderne bruger det/de samme kemikalie(r) og håndterer det/dem på samme måde
2. Er der nogen risiko for hudkontakt eller indtagelse?
Dårlig kemikaliehygiejne. For eksempel rygning eller spisning uden at vaske hænder.
3. Er der risiko for indånding?
Hvis der er tvivl om dette, bør virksomheden foranstalte en måling af luftforureningen for at sikre, at grænseværdierne ikke overskrides.
4. Har du medtaget oplysninger om tidligere ulykker, arbejdsskader eller andre hændelser?
Glem ikke at medtage oplysninger i risikovurderingen, hvis der sker en afvigelse der relaterer sig til en risikovurderet arbejdsproces.
5. Inkluderede du de medarbejdere, der håndterer kemikalierne, da du foretog risikovurderingen?
De medarbejdere, der håndterer og anvender kemikalierne, besidder afgørende viden om den reelle håndtering og mulige uventede risici.
6. Er relevante foranstaltninger planlagt eller gennemført?
Risikovurderingen har sandsynligvis resulteret i flere foranstaltninger, som enten allerede er til stede på arbejdsinstruktionen eller er sat på handlingsplanen. Det er meget vigtigt, at disse planlægges, udføres og at der følges op på dem. Instruér gerne medarbejderne mundtligt.
7. Er risikovurderingen underskrevet og dokumenteret korrekt?
Risikovurderingen skal dokumenteres, og det skal tydeligt fremgå, hvem der har underskrevet og godkendt den.
Hvad sker der, når du har gennemført risikovurderingen?
Når risikovurderingen er dokumenteret og underskrevet, skal den være tilgængelig, der hvor arbejdsprocessen foretages. Risikovurderingen skal være let tilgængelig for alle de involverede medarbejdere.
Med udgangspunkt i risikovurderingen skal arbejdsgiver nu sikre at de relevante sikkerhedsforanstaltninger er tilgængelige eller implementeres og at arbejdsinstruktionen overholdes.
Det kan være at der er truffet beslutning om at at de farlige kemikalier skal erstattes, at der skal opsættes ny procesventilation eller at der skal være personlige værnemidler til rådighed for at arbejdsinstruktionen kan overholdes.
Afhængigt af hvor risikofyldt en arbejdsproces er, skal risikovurdering, handlingsplan og arbejdsinstruktionen kontrolleres og opdateres med passende mellemrum. Dette skal gøres minimum hvert tredje år. Intersolia anbefaler dog at det gøres kontinuerligt så åbne forhold på APV-handlingsplanen lukkes så hurtigt som muligt.
Brug tjeklisten til at gennemgå dine risikovurderinger. Hvis ikke risikovurderingen er tilstrækkelig til at gøre arbejdsprocessen sikker, bør du foretage en ny vurdering.
Love og bestemmelser, der gælder for kemiske risikovurderinger
Risikovurderingsarbejdet er reguleret af flere love og bestemmelser – både europæiske og nationale. EU´s REACH forordning og Arbejdstilsynets bekendtgørelser stiller krav som skal overholdes ved håndtering af kemikalier.
EU 1907/2006 REACH bilag II om opbygningen af sikkerhedsdatablade
Relevante punkter i sikkerhedsdatabladet omfatter følgende punkter: 3: Fareidentifikation, 4: Førstehjælpsforanstaltninger, 5: Håndtering og opbevaring – samt 8: Eksponeringskontrol/personlige værnemidler.
Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1793 af 18. december 2015 om arbejde med stoffer og materialer (kemiske agenser)
Kapitel 3 – Arbejdspladsvurdering
Kapitel 4 – Forebyggelsesprincipper
Kapitel 6 – Særlige foranstaltninger
Kapitel 8 – Oplæring og instruktion
Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1426 af 28. juni 2021 om grænseværdier for stoffer og materialer
Bilag 2 – Grænseværdier for luftforureninger m.v.
Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1795 af 18. december 2015 om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer
Kapitel 4 – Arbejdspladsvurdering
Kapitel 5 – Foranstaltninger
Kapitel 6 – Foranstaltninger på baggrund af arbejdspladsvurderingen
Miljøministeriets bekendtgørelse nr 1075 af af 24. november 2011 om klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af stoffer og blandinger
Kapitel 2 Klassificering
Kapitel 3 Emballering og mærkning
Kapitel 5 Opbevaring og tyverianmeldelse
Ofte stillede spørgsmål og svar
Spørgsmål 1. Hvad er sekundære risici?
Det er alle de risici der ikke afhænger direkte af kemien som beskrevet i sikkerhedsdatabladet og på etiketten.
Eksempler:
– Måske skal du op på en stige for at bruge sekundlimen.
– Brugen af kemikalier gør at gulvet bliver glat. Måske er nogle af dine kolleger faldet og slået knæet.
– Måske skal du håndtere farligt affald, som ikke er beskrevet i dokumentationen.
– Måske er der ergonomiske udfordringer i forhold til de øvrige emner der skal håndteres i arbejdsprocessen.
– Man skal bruge kraftfulde el- eller luftdrevne værktøjer der i sig selv udgør en risiko.
Spørgsmål 2. Kan alle underskrive risikovurderingen?
Nej, det skal være den som er ansvarlig for det kemiske arbejdsmiljø der underskriver. Typisk er det den arbejdsmiljøansvarlige i arbejdsmiljøorganisationen.
Spørgsmål 3. Skal arbejdsmiljørepræsentanten deltage i arbejdet med risikovurderinger?
Ikke nødvendigvis, men arbejdsmiljørepræsentanten og resten af arbejdsmiljøorganisationen kan bidrage til arbejdet og medvirke til at arbejdsgiveren foranstalter udarbejdelsen af relevante risikovurderinger for arbejdsprocesserne.
Spørgsmål 4. Hvem skal deltage i risikovurderingen?
Alle medarbejdere der besidder relevante oplysninger om arbejdsprocessen og hvilke risici den kan medføre, ansvarligt personale og en ekstern ekspert, hvis det er nødvendigt.
Vi kan hjælpe dig med at lave risikovurdering for arbejdsprocesser der omfatter brug af kemikalier og andre risikable materialer.
